Ved første øjekast så det lille og harmløst ud.
Bare en underlig lille plet på badeværelsesfliserne.
Men jo længere min kæreste og jeg stirrede på det, desto mere utilpasse blev vi.
Det lignede ikke snavs.
Det lignede heller ikke spildt sæbe eller støv.
Det så… levende ud.
Tingen lå tæt ved hjørnet af badeværelsesgulvet som en fugtig, organisk klump, der absolut ikke hørte til der. Badeværelset var rent, moderne og skinnende pænt — hvilket på en eller anden måde gjorde det endnu mere uhyggeligt.
I næsten en time stod vi der og prøvede at finde ud af, hvad det var, vi kiggede på.
Og på mærkelig vis lød hver eneste forklaring, vi fandt på, værre end den forrige.
Først lavede jeg sjov med, at det måske bare var gammelt hår blandet med fugt.
Så bøjede min kæreste sig tættere ned og sagde lavt:
“Hvad nu hvis det er en slags parasit?”
Det ændrede straks stemningen.
Pludselig stod vi begge to og stirrede på det fra en mere sikker afstand.
Formen var underligt ujævn, næsten som om den pulserede i lyset, alt efter hvilken vinkel man så den fra. Min kæreste spekulerede på, om den var kommet inde fra væggene. Jeg begyndte at forestille mig skjulte lækager, skimmel, der bredte sig under fliserne, eller noget giftigt, der voksede et sted, hvor vi ikke kunne se det.
Badeværelset holdt langsomt op med at føles normalt.
Det var netop det, der gjorde det hele så mærkeligt.
Det handlede ikke kun om selve genstanden — men om hvor hurtigt vores tanker løb løbsk, da vi indså, at vi ikke kunne genkende noget, der lå et sted, vi troede, vi kendte fuldstændigt.
På et tidspunkt nægtede min kæreste at røre ved det uden handsker.
Jeg lod, som om jeg var rolig, men ærligt talt var jeg lige så urolig som hende.
To voksne mennesker, der stod helt fastfrosne på et badeværelse på grund af én lille uidentificeret ting på gulvet.
Og alligevel kunne ingen af os lade være med at kigge på den.
Til sidst, efter alt for meget googling og flere virkelig dårlige gæt, fandt vi endelig ud af, hvad det faktisk var.
En harmløs slimsvamp.
Tilsyneladende kan de dukke op på fugtige steder og nogle gange se uhyggeligt organiske eller næsten fremmede ud, før de tørrer helt ind.
Ingen parasitter.
Ingen giftstoffer.
Ingen gyserfilmsagtig situation skjult under fliserne.
Bare en mærkelig udseende vækst forårsaget af fugt.
Vi gjorde gulvet rent, åbnede vinduerne og endte til sidst med at grine af, hvor dramatiske vi begge var blevet over noget helt ufarligt.
Men helt ærligt?
Det badeværelse føles stadig en smule anderledes nu.
For når noget ukendt først overrasker dig et sted, der burde føles trygt og almindeligt…
ser du aldrig helt på det på samme måde igen.
