Bag smilet og de officielle pligter gemte der sig i mange år en irritation hos den daværende kronprins Frederik.
Som ung ønskede han nemlig det samme som mange andre på hans alder: frihed, spontane byture og et almindeligt studieliv. Men én ting fulgte ham konstant overalt.
Livvagterne.
Nu fortæller den tidligere PET-livvagt Jesper Lundorf åbent om tiden, hvor han passede på Frederik i 1990’erne — og om den særlige udfordring, der fulgte med rollen som kommende konge.
Især årene i Aarhus står tydeligt frem.
Her forsøgte Frederik at leve som enhver anden studerende med cafébesøg, koncerter og ture i byen sammen med vennerne. Men helt almindeligt blev det aldrig.
Sikkerhedsfolkene var altid tæt på.
Ifølge Jesper Lundorf var det tydeligt, at det til tider gik den unge kronprins på.
Han beskriver det som en situation, hvor Frederik i praksis måtte have “babysittere” med sig overalt, og det skabte naturligt frustration.
Vores opgave var jo hele tiden at spørge: hvad skal vi nu, hvor skal vi hen? Du kan selv prøve at forestille dig, hvor irriterende, det må være, fortæller den tidligere livvagt.
Balancen mellem sikkerhed og frihed var konstant svær.
På den ene side ønskede Frederik at kunne bevæge sig mere frit. På den anden side havde livvagterne ansvaret for hans sikkerhed døgnet rundt.
I stedet for at begrænse ham mest muligt forsøgte sikkerhedsteamet derfor at planlægge sig ud af problemerne med omfattende forberedelser og vurderinger af alle aktiviteter.
Men selv med planlægning kunne rollen som kommende monark ikke sættes på pause.
Og netop dét mærkede Frederik tydeligt i sin ungdom, hvor ønsket om et normalt liv ofte stødte sammen med virkeligheden som kongelig.
