I dag kender danskerne Jim Lyngvild som en farverig designer med store idéer og en personlighed, der sjældent går ubemærket hen. Men bag den kreative succes gemmer der sig en barndom, som langt fra var præget af tryghed og gode oplevelser i skolen. Tværtimod. Allerede som barn oplevede han så store problemer med at passe ind, at hans skolegang blev en lang række af nederlag, frustrationer og nye begyndelser. Da han var færdig med 10. klasse, havde han været elev på hele ti forskellige skoler. Nu åbner han op om, hvor voldsomt det hele faktisk var, og hvorfor oplevelserne stadig betyder så meget for ham.
Det var især følelsen af ikke at blive forstået, der gjorde barndommen svær. Jim Lyngvild blev betragtet som et problembarn, og når presset blev for stort, reagerede han på måder, som fik alvorlige konsekvenser for hans skoleliv. Han kunne blive så frustreret, at han kastede rundt med både borde og stole. Men bag den voldsomme opførsel lå der ifølge ham ikke noget ønske om at gøre skade eller skabe uro. Han følte sig presset og havde desperat brug for, at nogen stoppede op og forsøgte at forstå, hvad der foregik indeni ham. Den hjælp oplevede han ikke at få.
I TV 2-programmet Højskolen, hvor deltagerne diskuterer problemerne i den danske folkeskole, sætter Jim Lyngvild ord på den smertefulde oplevelse. Han fortæller, at han egentlig ikke ønskede at reagere voldsomt, men at frustrationerne tog over, når han ikke kunne finde en anden udvej. Det, han savnede allermest, var en voksen, der tog ham alvorligt og spurgte, hvorfor han havde det så svært. I stedet blev hans handlinger det, der kom til at definere ham. I dag mener han, at hans egne erfaringer har givet ham en særlig forståelse for børn, der føler sig pressede fra flere sider og ikke kan finde deres plads i det almindelige skolesystem.
De gamle oplevelser har fået en helt konkret betydning for den måde, Jim Lyngvild lever sit liv på i dag. Han har nemlig besluttet, at han vil forsøge at skabe bedre muligheder for børn, der står i samme situation, som han selv gjorde. I 2024 engagerede han sig derfor i projektet DrakonHeart, som bygger på en anderledes tilgang til børns læring og udvikling. Tanken er, at børn ikke skal presses ind i den samme form, hvis deres behov og evner er forskellige. Der skal være mulighed for at lære på andre måder, og et barns diagnose skal ikke overskygge alt det andet, barnet er. Fantasi, leg og respekt for individuelle forskelle er derfor centrale dele af projektets idé.
Også omgivelserne skiller sig markant ud fra en traditionel skole. DrakonHeart har hjemme på Sostrup Slot ved Grenaa, hvor de første børn blev modtaget den 1. januar 2025. Det omkring 15.000 kvadratmeter store slot danner rammen om et læringsmiljø, hvor eventyr og kreativitet får lov til at fylde. Jim Lyngvild har selv deltaget i istandsættelsen af bygningerne og været med til at forme stedets særlige udtryk. Hans titel er endda Head Master of Magic, hvilket passer til ambitionen om at bruge fantasien som en aktiv del af arbejdet med børnene. Bag de eventyrlige rammer ligger der dog også et seriøst fagligt arbejde med eksperter inden for psykologi, pædagogik og undervisning, som skal bidrage med viden om børns udvikling og forskellige behov.
Engagementet i DrakonHeart betyder samtidig, at Sostrup Slot er blevet en del af Jim Lyngvilds private hverdag. Når han arbejder på stedet, bor han sammen med sin mand, Morten, i et stuehus ved slottet. Parrets anden base er deres vikingeborg på Fyn, hvor de ellers holder til. Selve Sostrup Slot tilhører Thomas Kirk Kristiansen, som er en del af familien bag LEGO. For Jim Lyngvild handler tilknytningen til stedet dog om langt mere end smukke bygninger og spændende omgivelser. Han har fået mulighed for at bruge sin kreativitet i et projekt, der samtidig tager udgangspunkt i nogle af de mest smertefulde erfaringer fra hans eget liv.
Det er netop forbindelsen mellem fortid og nutid, der gør projektet så personligt for den kendte designer. Som barn oplevede han gentagne skoleskift, følelsen af at være forkert og frustrationer, der til sidst kom ud som voldsomme reaktioner. Som voksen forsøger han nu at være med til at skabe et sted, hvor børn med lignende udfordringer bliver mødt med større forståelse. Han kan ikke ændre det, han selv gik igennem, men erfaringerne har givet ham et klart ønske om at gøre noget anderledes for andre. Bag de store fantasifulde rammer på Sostrup Slot ligger derfor en alvorlig ambition: At børn, der kæmper med at passe ind, skal have mulighed for at blive set som hele mennesker og udvikle sig på deres egne præmisser.
