Det burde være en helt særlig oplevelse at se sit eget liv blive forvandlet til en stor biograffilm. Men for Mikkel Kessler og hans storesøster, Linse Kessler, har arbejdet med den kommende film ‘Kessler’ også budt på en overraskelse, som ikke var lige nem at acceptere. Den tidligere verdensmester i boksning ser frem til, at publikum får mulighed for at opleve fortællingen om hans liv og imponerende boksekarriere, men undervejs måtte han indse, at filmskaberne ikke nødvendigvis ville holde sig til virkeligheden i alle detaljer. Nogle scener er nemlig blevet ændret, mens andre er skabt til filmen uden at have fundet sted i virkeligheden. Det var en beslutning, som især i begyndelsen gav bokselegenden noget at tænke over.
Mikkel Kessler satte for nylig ord på sine betænkeligheder, da han besøgte streameren Rasmus Søndergaard under ‘Sønderthon 2.0’. Her kom samtalen ind på den kommende storfilm, og den tidligere bokser lagde ikke skjul på, at han havde skullet vænne sig til tanken om, at hans personlige historie også skulle indeholde opdigtede elementer. “Det kan jeg også godt forstå, men det havde jeg det lidt svært ved til at starte med,” erkendte han. Selvom han godt kan se meningen med filmskabernes valg, var det altså ikke helt ligetil at acceptere, at virkelige oplevelser kunne blive blandet med situationer, der udelukkende eksisterer på film. Når historien handler om ens eget liv og familie, kan forskellen mellem virkelighed og dramatik pludselig få en helt anden betydning.
Forklaringen ligger i den frihed, som filmskaberne har fået til at fortælle historien. En spillefilm er ikke nødvendigvis en dokumentarisk gengivelse af alle begivenheder, selvom den tager udgangspunkt i en virkelig person. For at skabe en sammenhængende og underholdende fortælling kan manuskriptforfatterne ændre på hændelsesforløb, skrive nye samtaler eller opfinde situationer, der giver historien ekstra dramatik. Netop den tilgang har Mikkel og Linse Kessler måttet forholde sig til. Publikum kommer derfor til at møde en filmversion af deres liv, hvor nogle scener bygger på virkelige oplevelser, mens andre er kunstneriske fortolkninger. Det betyder også, at det, der ser overbevisende ud på biograflærredet, ikke nødvendigvis er noget, søskendeparret faktisk har oplevet sammen.
For Linse Kessler har denne forskel allerede været tydelig i forbindelse med en bestemt scene. Hun har tidligere fortalt, at filmen indeholder et skænderi mellem hende og Mikkel, som aldrig har fundet sted i virkeligheden. Det er et konkret eksempel på, hvor langt filmskabernes kreative frihed kan række, når en personlig familiehistorie skal omsættes til dramatisk underholdning. Selvom søskendeparret er vant til offentlighedens opmærksomhed, er det noget andet at se opdigtede konflikter blive en del af en fortælling, der bærer familiens navn. Scenen illustrerer samtidig, hvorfor det kan være vanskeligt for de mennesker, filmen handler om, at give slip på kontrollen over deres egen historie. Mikkel og Linse har dog måttet acceptere, at filmen ikke bliver en fuldstændig gengivelse af virkeligheden.
Selve filmprojektet har været længe undervejs. Mikkel Kessler blev første gang kontaktet om ideen for et par år siden, og allerede dengang fik han et positivt indtryk af folkene bag produktionen. Han oplevede dem som professionelle, og de første samtaler udviklede sig gradvist til noget langt mere konkret. Det, der begyndte som en mulighed, er siden blevet til en kommende biograffilm med hans liv og boksekarriere som omdrejningspunkt. For den tidligere verdensmester er det naturligvis en særlig milepæl, at hans historie nu skal fortælles i et format, der kan nå et stort publikum. Samtidig har processen vist ham, at der følger nogle kompromiser med, når andre får ansvaret for at skildre begivenheder, han selv har været en del af.
Mikkel Kessler har gennem sin boksekarriere oplevet store sportslige øjeblikke, og det er netop den verden, der bliver en central del af filmen. Men fortællingen kommer altså ikke kun til at handle om det, der foregik i bokseringen. Også hans personlige relationer og familieliv bliver en del af historien, hvilket gør spørgsmålet om fiktion endnu mere følsomt. Når Linse Kessler eksempelvis bliver fremstillet i en konflikt med sin lillebror, som aldrig har fundet sted, understreger det, at publikum ikke bør opfatte alle scener som historiske fakta. Bokselegenden har ikke lagt skjul på, at den tilgang krævede tilvænning, men han giver samtidig udtryk for forståelse for, at en dramatisk spillefilm fungerer efter andre regler end en præcis genfortælling af fortiden.
Nu nærmer tidspunktet sig, hvor publikum selv kan opleve resultatet af de mange års arbejde. ‘Kessler’ er efter planen sat til at få biografpremiere den 18. marts 2027, og forventningen er, at filmen vil give et dramatisk indblik i den tidligere verdensmesters liv og karriere. For Mikkel og Linse Kessler bliver det en særlig oplevelse at se deres familiehistorie fortalt gennem skuespillere og et manuskript, hvor ikke alt stemmer overens med virkeligheden. Den tidligere bokser glæder sig til premieren, selvom han måtte acceptere nogle kreative valg, som han oprindeligt havde svært ved. Tilbage står en vigtig forskel mellem manden bag historien og filmens version af ham: Det er Mikkel Kesslers liv, der har inspireret fortællingen, men ikke alt, hvad publikum kommer til at se, er sket i virkeligheden.
