Der var ekstra meget dansk stjernestøv over Oscar-uddelingen i Los Angeles, da dokumentarfilmen Mr. Nobody Against Putin skrev historie.
For første gang nogensinde lykkedes det nemlig en dansk dokumentarfilm at vinde en Oscar-statuette i kategorien for årets dokumentarfilm. Bag succesen står producenten Helle Faber, som kunne træde op på scenen og modtage den prestigefyldte pris.
Men det var ikke kun prisen, der vakte opsigt den aften.

På den røde løber bar Helle Faber en opsigtsvækkende kjole designet af den danske topdesigner Lasse Spangenberg – en designer, som også gennem årene har skabt flere kjoler til dronning Mary.


Den elegante festkjole var en koksgrå corsagemodel med en draperet krave, der glimtede i sølvfarvet tyl. Nederdelen bestod af hele otte lag tyl, hvilket gav kjolen et stort og dramatisk skørt.
Resultatet var et look, der tydeligt skilte sig ud blandt gæsterne ved den prestigefyldte prisuddeling i Hollywood.

Oscar-triumfen kom desuden kort tid efter endnu en stor hæder til produktionen. I februar modtog Helle Faber nemlig også en BAFTA-pris for dokumentaren Mr. Nobody Against Putin.
Filmen er produceret af Made in Copenhagen i samarbejde med det tjekkiske produktionsselskab Pink.

Designeren bag kjolen, Lasse Spangenberg, er et velkendt navn i den danske modeverden. Han har gennem årene stået bag flere bemærkelsesværdige kjoler til dronning Mary.
Senest designede han blandt andet den blondeoverdel, som dronningen bar ved nytårstaffel.
