Jeanette Ottesen og Christian Wahlgreen finder sammen igen: “Vi er forlovede igen”

Efter en svær periode er der igen glæde hos Jeanette Ottesen og Christian Wahlgreen. Parret har taget endnu et stort skridt i deres forhold og kan nu afsløre, at de både bor sammen igen og har genoptaget deres forlovelse.

Den tidligere svømmer fortalte om den nye situation ved gallapremieren på filmen Vores Løfte, hvor hun og Christian Wahlgreen viste sig sammen på den røde løber.

For parret har tiden hver for sig ikke været nem.

– Det har været forfærdeligt ikke at bo sammen. Det gav kun mening at flytte sammen. Det var fjollet at have to forskellige bopæle, men egentlig bare mest være det ene sted, fortæller Jeanette Ottesen.

Hun forklarer samtidig, at de denne gang har forsøgt at bygge forholdet op igen med omtanke og tage tingene i et roligt tempo.

– Vi prøvede at tage det langsomt i opstarten og finde hinanden igen. Vi kom ret hurtigt ind i den samme trummerum. Den samme, men anderledes trummerum, siger hun.

Parret gik fra hinanden i slutningen af 2025, men allerede i januar kunne Jeanette Ottesen fortælle, at de havde fundet tilbage til hinanden.

Da bruddet skete, var de midt i en forlovelse, og efter genforeningen havde Jeanette Ottesen tidligere holdt kortene tæt ind til kroppen omkring, om ringen igen var kommet på fingeren.

Nu bekræfter hun dog, at forlovelsen er tilbage.

– Vi er jo ikke sammen for sjov, og vi er jo også forlovede igen, siger hun.

Selvom kærligheden igen blomstrer, bliver bryllupsplanerne ikke delt med offentligheden lige nu.

På spørgsmålet om bryllup fortæller Jeanette Ottesen, at de helst vil holde nogle detaljer for sig selv.

– Jeg tror, vi holder dem lidt for os selv. Jeg vil jo egentlig gerne dele ud af en helt masse ting, men det er også bare meget rart at have tingene lidt for sig selv, og så kan I blive overrasket, når det sker.

Christian Wahlgreen er den første kæreste, Jeanette Ottesen har haft efter skilsmissen fra Marco Loughrans i 2022. Hun og eksmanden var gift i næsten seks år og dannede par i omkring et årti. Sammen har de datteren Billie-Mai, som blev født i 2017, og sønnen Harley, der kom til verden i 2022.

dk.justsmile.fun