Der er kommet endnu en lille pige til familien omkring Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig.
Renée Toft Simonsen kan nu igen kalde sig farmor, efter familien tirsdag den 1. september blev udvidet med et nyt lille familiemedlem.
Den tidligere model og forfatter deler selv den glædelige nyhed på Instagram, hvor hun samtidig viser et billede af den lille nyfødte pige.
Hun hedder Augusta.
Ankomsten har rørt Renée dybt, og hun fortæller, at hun selv fik mulighed for at være til stede, da barnebarnet kom til verden.
– Vi er uendelig heldige at blive bedsteforældre endnu engang, skriver Renée.

Hun sætter også ord på den særlige oplevelse, det var at se den lille pige komme til verden.
– Jeg fik lov at være med og se hende komme til verden, og det fylder mig med taknemmelighed at blive beriget med endnu et lille liv i vores klan, skriver hun.
Denne gang er det Renées søn Jens Kristian, der er blevet far. For ham og familien er Augusta dermed det andet barn.
Endnu et lille familiemedlem
Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig er allerede bedsteforældre til fem børnebørn, og med Augusta er familien nu blevet endnu større.
Den lille pige er kommet til verden blot lidt over en uge efter familiens seneste barnebarn, Erik Hugo.
Посмотреть эту публикацию в Instagram
For Renée er der ingen tvivl om, at Augusta er landet et sted, hvor hun bliver mødt med masser af kærlighed.
Hun skriver, at den lille pige er lige så heldig som Erik Hugo, fordi hun er kommet til en fantastisk og kærlig lille familie.
Selv med en familie, der allerede rummer mange børn og børnebørn, føler Renée på ingen måde, at hjertet er fyldt op.
Tværtimod.
Hun beskriver, hvordan hun mærkede efter, om der stadig var plads til endnu mere kærlighed, og svaret kom helt klart.
– Da jeg spurgte mit hjerte, om der snart var plads til mere kærlighed, svarede det et stille fast JA – der er masser af plads.
