Nogle øjeblikke i livet vil man gerne kunne holde fast i for altid. Det har Thomas Skov nu fundet sin helt egen måde at gøre på.
Journalisten og podcastværten har nemlig fået sine tre børn tatoveret på armen, så Ellen, Otto og Aksel fremover altid følger ham tæt.
Idéen udspringer af en følelse, som mange forældre sikkert kender. Tiden går ganske enkelt alt for hurtigt, og pludselig er de små blevet store.
Thomas Skov har derfor valgt at skabe et permanent minde om den tid, familien befinder sig i lige nu.
– Jeg har gerne villet have et tidsstempel, der markerer lige der hvor jeg er i livet lige nu, indleder han opslaget og tilføjer:

– Ungerne er fire, otte og 11 og det bliver de jo ikke ved med at være – og så alligevel.
For at gøre tatoveringen endnu mere personlig fik Thomas børnene til selv at skrive deres navne.
Hvert af de tre børn satte dermed deres egen håndskrift på et stykke papir, som faren derefter tog med til tatovøren.
Resultatet er blevet et minde, som ikke kan viskes væk.
– Og nu sidder de der for evigt, lige som de er nu; tæt på hjertet.
Men Thomas stoppede ikke helt ved børnenes navne.
På armen har han også fået tatoveret bogstaverne ‘E+T’ efterfulgt af et hjerte.
Ved første øjekast kunne man måske tro, at bogstavet E har noget at gøre med hans podcastmakker Emil Thorup, som han laver “Livet ifølge Emil og Thomas” sammen med.
Посмотреть эту публикацию в Instagram
Men den forklaring afviser Thomas.
E’et er nemlig en hyldest til hans hustru gennem knap 12 år, Emilie Bruhn, som også er mor til hans tre børn.
Dermed har Thomas Skov sørget for, at både børnene og kvinden, han har delt næsten 12 års ægteskab med, fremover er med ham helt tæt på hjertet.
