Amalie Klæstrup har taget en beslutning, som har ændret hendes udseende markant.
Efter i lang tid at have været kendt med sit karakteristiske røde hår har Gift ved første blik-deltageren nu valgt at prøve noget nyt.
I den seneste sæson af programmet fandt Amalie Klæstrup kærligheden sammen med Otto Olrik. De to er stadig gift, og nu har Amalie altså også valgt at give håret en forandring.
Det røde hår er dog ikke blevet sendt på pension.

I stedet har hun besluttet sig for at ændre selve frisuren efter længere tids overvejelser. Mens hun sad i frisørstolen, delte hun sine tanker med sine følgere.
„Beholder det røde, men jeg skal sgu have mig en page. Jeg har overvejet det længe, og så var der søde følgere, der skrev, at det ville være pænt til mig. That was my sign,“ skriver Amalie i en story på Instagram.
Og nu er resultatet blevet vist frem.
Посмотреть эту публикацию в Instagram
Amalie Klæstrup har efterfølgende delt billeder af den nye frisure, og hun ser ud til at være meget tilfreds med beslutningen.
Hun har også selv sat ord på, hvordan det føles at få et nyt look.
„Det er dejligt med lidt fornyelse, og Otto er også helt vild med det,“ fortæller hun.
Dermed er det røde hår stadig en del af Amalies look, men den velkendte frisure har fået en helt ny form.
