Oscar Bjerrehuus afslører nyt om kærligheden – “Det kan vi godt kalde det”

Oscar Bjerrehuus er stadig officielt single, men der er tydeligvis sket noget på kærlighedsfronten.

Model og DJ’en fortalte tilbage i juli, at han ikke havde en kæreste. Det har ikke ændret sig helt endnu, men selv beskriver han situationen som noget, der er på vej i en mere seriøs retning.

Da Oscar onsdag aften deltog i gallapremieren på Wallmans i Cirkusbygningen, blev der derfor også plads til lidt nyt om privatlivet.

“Det går, som det skal gå, men der er ikke noget fast. Jeg dater lidt,” fortæller han hemmelighedsfuldt.

Men der er tilsyneladende mere i det end bare lidt uskyldig dating.

For da han bliver spurgt, om det, han har gang i, kan betegnes som seriøst, kommer svaret hurtigt.

“Jaaa, det kan vi godt kalde det,” afslører Oscar.

Samtidig gør han det klart, at han ikke har gang i flere forskellige romantiske spor på én gang.

Der er altså én bestemt person, der lige nu fylder på kærlighedsfronten.

Om det nye forhold eller den seriøse dating hænger sammen med Oscars mulige deltagelse i realityprogrammet “Villa of Broken Hearts”, er til gengæld uvist.

Oscar er blevet sat i forbindelse med den kommende sæson, men han vil endnu ikke bekræfte, om han faktisk er blandt deltagerne.

 

Посмотреть эту публикацию в Instagram

 

Публикация от Oscar Bjerrehuus (@oscarbjerrehuus)

Han lægger dog ikke skjul på, at han har lavet tv.

Og oplevelsen har tydeligvis sat sig.

“Det var fedt, det var sjovt. Jeg kan ikke sige så meget om det,” siger han.

Oscar afslører samtidig, at oplevelsen har forandret ham.

Præcis hvordan må seerne vente med at finde ud af.

Men én ting lover han: Man skal se med.

dk.justsmile.fun