Hun kunne sagtens have holdt sin tale på dansk. Det valgte hun bare ikke at gøre. Og netop den beslutning skulle vise sig at få langt større konsekvenser, end mange måske havde forestillet sig. Aki-Matilda Høegh-Dam, der den 17. oktober 2026 fyldte 30 år, står bag en af de mest omdiskuterede episoder i Folketinget i nyere tid. Et indlæg på grønlandsk udviklede sig til en ophedet diskussion om sprog, forståelse og forholdet mellem Danmark og Grønland. Flere politikere reagerede skarpt, men den unge politiker nægtede at ændre kurs. I dag har hendes optræden sat konkrete spor i Folketingets måde at gennemføre bestemte debatter på.
Det hele begyndte i maj 2023 under en debat om rigsfællesskabet. Dengang repræsenterede Aki-Matilda Høegh-Dam det grønlandske parti Siumut, som hun var blevet valgt til Folketinget for ved valgene i både 2019 og 2022. Da hun fik ordet, valgte hun at gennemføre hele sit indlæg på grønlandsk. Det var ikke blot en enkelt bemærkning eller en kort indledning. Hun fortsatte på sproget gennem hele talen, og da andre politikere stillede spørgsmål, fik de også svar på grønlandsk. Dermed opstod en situation, hvor flere af hendes kolleger ikke kunne forstå, hvad der blev sagt fra talerstolen, selvom debatten handlede om netop det fællesskab, som Grønland er en del af.
En af dem, der reagerede tydeligst, var SF-politikeren Karsten Hønge. Han lagde ikke skjul på sin utilfredshed med forløbet og mente, at den sproglige situation gjorde det vanskeligt at deltage meningsfuldt i debatten. Han udtalte: “Jeg vil ikke være statist i det, der foregår, bare fordi det skal bruges i grønlandske medier.” Hønge påpegede samtidig, at Høegh-Dam var født i Hillerød og talte flydende dansk. Det var korrekt, men det ændrede ikke hendes beslutning. For hende fortsatte debatten på grønlandsk, selvom den valgte fremgangsmåde tydeligvis skabte irritation blandt nogle af de øvrige folketingsmedlemmer.
Situationen blev endnu mere bemærkelsesværdig, da Erling Bonnesen fra Venstre forsøgte at få hende til at gentage indlægget på dansk. Bonnesen fungerede den dag som tingsekretær og sad i formandsstolen. Efter hendes første tale bad han hende om at læse den op igen, så de øvrige medlemmer kunne forstå indholdet. “Jeg vil endnu engang opfordre til at oplæse talen på dansk. Ønsker ordføreren det?” lød spørgsmålet. Høegh-Dam svarede på grønlandsk, hvilket ikke hjalp Bonnesen, der ikke forstod svaret. Han forsøgte derfor igen og bad denne gang om et klart ja eller nej. Først da skiftede hun kortvarigt sprog og sagde: “Det var et nej.” Derefter fortsatte hun på grønlandsk. Beskeden kunne næppe misforstås.
Episoden sluttede ikke, da debatten i Folketingssalen var forbi. Tværtimod voksede diskussionen om, hvordan grønlandsk skulle kunne bruges i det danske parlament, og hvordan politikerne samtidig kunne forstå hinandens indlæg. I slutningen af 2024 kom der en konkret beslutning fra Folketingets Præsidium. Et flertal i Folketingets ledelse vedtog, at der skulle tilbydes simultantolkning mellem grønlandsk og dansk ved udvalgte debatter i Folketingssalen. Dermed fik den meget omtalte episode en praktisk konsekvens. Fremover ville sprogforskellene i bestemte debatter kunne håndteres gennem tolkning i stedet for, at den enkelte politiker nødvendigvis skulle gentage sine indlæg på et andet sprog.
For Aki-Matilda Høegh-Dam fortsatte den politiske karriere imidlertid i en ny retning. Efter at have repræsenteret Siumut gennem to valgperioder skiftede hun i 2025 til Naleraq. Partiet arbejder for, at Grønland skal bevæge sig hurtigere mod selvstændighed fra rigsfællesskabet, end flere af de øvrige grønlandske partier ønsker. Partiskiftet markerede dermed også en ændring i hendes politiske tilhørsforhold. Senere samme år blev hun valgt til Inatsisartut, det grønlandske parlament, hvor hun kunne fortsætte sit politiske arbejde. Hun havde desuden allerede gjort det klart, at hun ikke ville stille op igen til Folketinget ved det næste valg, som blev afholdt i marts 2026.
Da Aki-Matilda Høegh-Dam den 17. oktober rundede de 30 år, kunne hun derfor se tilbage på en politisk karriere, der allerede havde budt på flere markante begivenheder. Hun var blevet valgt til Folketinget to gange, havde skiftet parti og var fortsat som folkevalgt i Grønland. Alligevel er det fortsat hendes grønlandsksprogede tale fra maj 2023, der står som et af de mest opsigtsvækkende øjeblikke i hendes tid på Christiansborg. Det, der begyndte som en uenighed mellem politikere på gulvet i Folketingssalen, endte med en ændring i de praktiske rammer for udvalgte debatter. Uanset hvordan man vurderer hendes fremgangsmåde, er resultatet tydeligt: En tale, som flere af kollegerne ikke kunne forstå, var med til at ændre måden, Folketinget håndterer grønlandsk på.
