Mads Steffensen har sagt farvel til det fuldskæg, som i årevis har været en del af hans velkendte look.
Det var tidligere på sommeren, at den markante forandring pludselig kunne ses. Podcastværten stod uden sit karakteristiske skæg, efter et uheld med trimmeren fik langt større konsekvenser end planlagt.
Han havde glemt at sætte afstandsmåleren på trimmeren, og dermed var der ikke meget andet at gøre end at fjerne skægget helt.

Flere måneder senere er fuldskægget stadig ikke vendt tilbage. Og det er bestemt ikke noget, hans hustru, Marianne Steffensen, beklager.
Parret var sammen til premieren på “Stupid Man – The Musical”, hvor Marianne fortalte, hvad hun synes om sin mands nye udseende.
“Jeg synes, det er rigtig pænt, at jeg pludselig fik en 10 år yngre mand. Så jeg er godt tilfreds,” forsikrede hun.

Men selv om hustruen altså er begejstret for forandringen, er det ikke hende, der bestemmer, hvor længe Mads Steffensen skal fortsætte uden fuldskæg.
“Så meget indflydelse har hun trods alt heller ikke. Men nu prøver jeg det her i en periode,” sagde podcastværten.
